Rejs Jer! Fordømte her på jorden!
Rejs dig, du sultens slavehær!
I rettens krater buldrer torden,
nu er det sidste udbrud nær!
Bryd kun fortids more mur i stykker,
Slaveskarer, der er kaldt!
Snart verdens grundvold sig forrykker,
fra intet da vi bliver alt!

Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.

Ej nogen mægtig gud og kejser
og folkefyrste står os bi.
Nej selv til kampen vi os rejser,
vor folkeret forlanger vi.
For at knuse tyvene, vi føder,
for at fri vor bundne ånd
vi puste vil til essens gløder
og smede med en senet hånd.

Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.

Vi knuges under stat og love,
vi flås af skatters skarpe klo.
Og pligtfri kan den rige sove,
vor ret kan ingen steder gro.
Lad os kaste åget af vor nakke!
Lighed fordrer: pligt for ret!
Med pligterne vi tog til takke.
Nu tager vi vor løn for det!

Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.

Ved ofringen til Mammons ære
har guldets konger aldrig haft
et andet mål end det at tære
på proletarens arbejdskraft.
Denne bande ved vor slid og plage
til en mægtig rigdom kom;
og når vi fordrer den tilbage,
forlanger vi vor ejendom.

Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.

Med fraser krigen man forskønner,
gør idel dåd af magt og vold.
Men ej skal mødre sønner,
ej fredens spire gøres gold.
Vil med tvang man os i krigen sende,
brødre, dræber vi ej mer.
Vi våbnet vil i stedet vende
imod hver krigsgal officer.

Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.

Arbejdere i stad på landet,
engang skal verden blive vor.
Den dovne snylter skal forbandet
forjages fra den rige jord.
Mange gribbe på vort lød sig mætter,
lad os jage dem på flugt.
Vor kamp en herlig tid forjætter,
hvor solen altid stråler smukt.

Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.
Vågn til kamp af jer dvale,
til den allersidste dyst!
Og Internationalen
Slår bro fra kyst til kyst.